Forståelse af resterende ubalance

1. Definition: Hvad er restubalance?

Resterende ubalance er mængden af ubalance der forbliver i en Rotor efter den afbalancering Processen er afsluttet. Det er den ubalance, der eksisterer inden for den angivne afbalanceringstolerance.

Det er vigtigt at forstå, at det er praktisk umuligt og økonomisk urealistisk at opnå perfekt balance (nul ubalance). Målet med balancering er ikke at eliminere ubalancen helt, men at reducere den til et niveau, hvor den vibration, den forårsager, ikke længere er skadelig for maskinen under drift. Denne acceptable resterende mængde er den resterende ubalance.

2. Afbalancering af tolerance og resterende ubalance

Mængden af tilladt restubalance bestemmes af en afbalancerende toleranceDenne tolerance er en specifik, beregnet værdi, der dikterer, hvor meget ubalance der er acceptabel for en bestemt rotor i en bestemt applikation.

Den mest anvendte standard til bestemmelse af denne tolerance er ISO 1940-1 (nu en del af ISO 21940-serien). Denne standard bruger Balancerede kvalitetsgrader (G-grader), såsom G6.3, G2.5 og G1.0, for at klassificere balancekravene for forskellige typer maskiner.

• Et lavere G-kvalitetsnummer betyder en strammere (mindre) tolerance og derfor en lavere tilladt restubalance.
• Beregningen af den specifikke tolerance (i gram-millimeter eller gram-tommer) afhænger af G-kvaliteten og rotorens driftshastighed.

Når afbalanceringsoperatøren har reduceret rotorens ubalance til et niveau, der falder inden for denne beregnede tolerance, betragtes jobbet som fuldført. Den ubalance, der er "tilbage", er den resterende ubalance.

3. Hvorfor eksisterer der resterende ubalance?

Flere faktorer bidrager til tilstedeværelsen af resterende ubalance:

• Balanceringsmaskinefølsomhed: Enhver afbalanceringsmaskine har en grænse for den mindste mængde ubalance, den nøjagtigt kan måle.
• Værktøjsfejl: Ufuldkommenheder i dornerne eller værktøjet, der bruges til at montere rotoren på afbalanceringsmaskinen, kan forårsage små fejl.
• Monteringsskift: Komponenter kan forskyde sig en smule, når en maskine samles efter afbalancering (f.eks. kiler, koblinger).
• Operationelle ændringer: Rotorer kan opleve ændringer under drift på grund af termisk udvidelse, slid eller ophobning af aflejringer, hvilket kan ændre den oprindelige afbalancerede tilstand.
• Praktisk anvendelighed: At jagte de sidste par milligram ubalance giver aftagende afkast og er ofte ikke omkostningseffektivt.

4. Måling og verifikation af restubalance

Under afbalanceringsprocessen måler afbalanceringsmaskinen den indledende ubalance. Operatøren tilføjer eller fjerner derefter korrektionsvægte og måler igen. Denne iterative proces fortsætter, indtil maskinen indikerer, at den målte ubalance er under den ønskede toleranceværdi.

En god afbalanceringsrapport vil altid angive den indledende ubalance og den endelige restubalance, hvilket viser, at rotoren har opfyldt den krævede kvalitetsklasse. For eksempel kan rapporten angive: "Den endelige restubalance er 0,5 g-mm i venstre plan og 0,8 g-mm i højre plan, hvilket er inden for den specificerede G2.5-tolerance for denne rotor."

← Tilbage til hovedindekset