ISO 18436-2: Personalekvalifikationer til vibrationsanalyse • Bærbar balancer, vibrationsanalysator "Balanset" til dynamisk balancering af knusere, ventilatorer, mulchere, snegle på mejetærskere, aksler, centrifuger, turbiner og mange andre rotorer ISO 18436-2: Personalekvalifikationer til vibrationsanalyse • Bærbar balancer, vibrationsanalysator "Balanset" til dynamisk balancering af knusere, ventilatorer, mulchere, snegle på mejetærskere, aksler, centrifuger, turbiner og mange andre rotorer

ISO 18436-2: Tilstandsovervågning og diagnosticering af maskiner – Krav til kvalifikation og vurdering af personale – Del 2: Overvågning og diagnosticering af vibrationstilstande

Oversigt

ISO 18436-2 er den globalt anerkendte standard for uddannelse, kvalificering og certificering af fagfolk inden for vibrationsanalyse. Den sikrer, at personale, der udfører vibrationsmålinger og -analyser af maskiner, har den nødvendige viden og de færdigheder til at gøre det kompetent. Standarden definerer et certificeringssystem med fire kategorier, hvor hver kategori repræsenterer et gradvist højere niveau af ekspertise, fra en grundlæggende dataindsamler til en ekspertdiagnostiker og programleder. Den giver en klar og verificerbar ramme for arbejdsgivere til at vurdere analytikeres kompetencer og for enkeltpersoner til at fremme deres karriere.

Indholdsfortegnelse (konceptuel struktur)

Standarden er struktureret til at give en klar vej til professionel udvikling og specificerer ansvarsområder, krævet viden, træning og erfaring for hvert certificeringsniveau:

  1. 1. Kategori I: Dataindsamler

    Dette er den grundlæggende certificering på begynderniveau for personale, der er nye inden for vibrationsovervågning. Standarden definerer rollen for en kategori I-person som en person, der er kvalificeret til at udføre grundlæggende vibrationsmålinger med én kanal i henhold til en forudbestemt rute. Deres primære ansvarsområder omfatter: at betjene en bærbar dataopsamler, korrekt identificere målepunkter på en maskine som defineret af ruten og korrekt montere sensoren (f.eks. magnet eller sonde) for at indsamle rene, repeterbare data. De er trænet til at genkende dårlig datakvalitet på grund af sensor- eller kabelproblemer og til at verificere, at de indsamlede data er inden for de forventede intervaller. En nøglefærdighed er evnen til at sammenligne simple bredbåndsvibrationsaflæsninger med forudindstillede alarmniveauer (f.eks. dem fra ISO 10816) for at afgøre, om en maskines tilstand er "Normal" eller kræver yderligere undersøgelse. Selvom de ikke forventes at udføre diagnosticering, er de frontlinjetropperne i et CBM-program, der er ansvarlige for at indsamle de højkvalitets, konsistente data, som al efterfølgende analyse afhænger af.

  2. 2. Kategori II: Vibrationsanalytiker

    Denne certificering betragtes som branchestandarden for en professionel vibrationsanalytiker. En kategori II-analytiker besidder et betydeligt dybere niveau af viden og færdigheder end en kategori I-tekniker. De er ikke kun kvalificerede til at indsamle data, men også til at udføre detaljeret analyse og diagnosticering på en bred vifte af almindelige maskiner. Deres ansvar omfatter valg af den passende måleteknik og sensor til en given opgave, opsætning af dataopsamleren med de korrekte parametre (Fmax, opløsning, gennemsnitsberegning) og analyse af enkeltkanals-vibrationer. FFT spektre, tidsbølgeformer, og fase målinger. En nøglekompetence for kategori II er evnen til at diagnosticere almindelige maskinfejl såsom ubalance, forskydning, mekanisk løshed, rulleelement lejefejl, og grundlæggende gearproblemer. De forventes også at være i stand til at udføre grundlæggende enkeltplansafbalancering af rotorer i felten.

  3. 3. Kategori III: Senior vibrationsanalytiker

    En kategori III-certificeret analytiker er anerkendt som en seniortekniker og leder inden for et tilstandsovervågningsteam. Denne avancerede certificering kræver dybdegående teoretisk viden og omfattende praktisk erfaring. En kategori III-analytiker er ansvarlig for at diagnosticere hele spektret af komplekse maskinfejl, herunder problemer med glidelejer, fleksible rotorer, resonans og komplekse gearsystemer. De er dygtige i avancerede diagnostiske teknikker såsom tokanals FFT analyse, Frekvensresponsfunktion (FRF) målinger (bumptests) og Driftsafbøjningsform (ODS) analyse. Ud over diagnostik involverer deres rolle ofte programledelsesansvar, såsom etablering og styring af et tilstandsovervågningsprogram, fastsættelse af alarmgrænser og analysekriterier samt teknisk vejledning, træning og mentorordninger til kategori I- og II-personale. De fungerer som en central teknisk ressource ved komplekse og kritiske maskinproblemer.

  4. 4. Kategori IV: Master Vibrationsanalytiker

    Dette er det højeste certificeringsniveau og repræsenterer toppen af ekspertise inden for maskindiagnostik. En kategori IV-analytiker er en anerkendt leder og innovator på området. De besidder en dyb og grundlæggende forståelse af de teoretiske principper for vibration, signalbehandling og rotordynamik. Deres ansvarsområder går langt ud over rutinemæssig diagnostik; de er i stand til at udvikle og validere nye diagnostiske teknikker, diagnosticere de mest komplekse og subtile maskinproblemer og forstå de indviklede matematiske forhold mellem signalbehandlingsparametre (f.eks. virkningerne af forskellige vinduesfunktioner). De er eksperter i avancerede diagnostiske værktøjer som f.eks. modal analyse og finite element-analyse (FEA). En kategori IV-analytiker fungerer typisk som den ultimative tekniske autoritet for et virksomhedsomspændende tilstandsovervågningsprogram, hvor han vejleder analytikere på alle andre niveauer og giver strategisk retning for anvendelsen af diagnostiske teknologier.

  5. 5. Adgangskrav og eksamenskrav:

    For at sikre et standardiseret kompetenceniveau fastlægger denne sidste del af standarden de strenge forudsætninger for certificering på hvert niveau. For hver af de fire kategorier specificeres den minimumsvarigheden af formel klasseundervisning (f.eks. 38 timer for kategori II) og, afgørende, minimumsantallet af måneder med verificerbar, praktisk erfaring inden for området (f.eks. 18 måneder for kategori II). Kravene er progressive, hvilket betyder, at en kandidat skal opfylde uddannelses- og erfaringskravene for hvert lavere niveau, før de går videre til det næste. Standarden definerer også strukturen af selve certificeringseksamenerne og specificerer antallet af multiple-choice-spørgsmål for hver kategori, eksamens varighed og minimumsscoren for at bestå. Denne strenge kombination af obligatorisk træning, praktisk erfaring og en standardiseret eksamen sikrer, at en ISO-certificeret analytiker har et dokumenteret og pålideligt niveau af færdigheder og viden.

Nøglebegreber

  • Standardiseret kompetence: Standardens primære formål er at skabe en ensartet, global benchmark for, hvad en vibrationsanalytiker bør vide og være i stand til at gøre på forskellige niveauer af deres karriere.
  • Progressiv færdighedssti: Systemet med fire kategorier giver en klar køreplan for den enkelte, der viser dem, hvad de skal lære og opleve for at avancere fra nybegynder til ekspert.
  • Adskillelse af træning og certificering: Selvom træning er påkrævet, fokuserer standarden på *certificeringsprocessen*, som involverer beståelse af en streng eksamen for at bevise kompetence. Uddannelsesorganer forbereder kandidaterne, mens vurderingsorganerne afholder eksamenerne.
  • Global anerkendelse: Certificering i henhold til ISO 18436-2 er anerkendt verden over og er ofte et krav for job inden for pålidelighedsteknik og prædiktiv vedligeholdelse.

← Tilbage til hovedindekset

da_DKDA
WhatsApp