Hvad er forskellen mellem statisk og dynamisk balancering?

Statisk (enkeltplans) afbalancering korrigerer et enkelt tungt punkt — massemidtpunktet forskydes fra aksen, men inertiaksen forbliver parallel. Velegnet til smalle, skivelignende rotorer (L/D < 0,5). Dynamisk (toplans) afbalancering korrigerer både kraft- og parubalance — det generelle tilfælde, hvor inertiaksen er skæv. Kræves for aflange rotorer. De fleste rigtige rotorer har brug for dynamisk afbalancering.

Hvordan fungerer metoden med prøvevægt (påvirkningskoefficient)?

Trin 1: Mål den indledende vibration (amplitude + fase). Trin 2: Fastgør en kendt prøvevægt i en kendt vinkel. Trin 3: Mål den nye vibration. Trin 4: Vektorforskellen mellem kørslerne afslører, hvordan den pågældende placering påvirker vibrationen - påvirkningskoefficienten. Trin 5: Softwaren beregner den nøjagtige korrektionsmasse og -vinkel for at ophæve den oprindelige ubalance. Trin 6: Fjern prøvevægt, installer korrektion, verificer.

Hvornår skal jeg bruge enkeltplans- vs. toplans-balancering?

Enkeltplan: rotorer med L/D < 0,5 (smal, skivelignende) — ventilatorhjul, remskiver, smalle slibeskiver, svinghjul. To-plan: rotorer med L/D > 0,5 (aflang) — motorankere, flertrinspumpeaksler, papirruller, kardanaksler. Brug et toplans anlæg i tvivlstilfælde — det håndterer både statisk og parvis ubalance.

Hvilken ISO-standard gælder for tolerancer for rotorbalancering?

ISO 21940-11 (tidligere ISO 1940-1) definerer G-grade balancekvalitetssystemet. G 6.3 er standarden for de fleste industrielle ventilatorer, pumper og motorer. G 2.5 for turbiner og kritisk maskineri. Formlen U_per = (9549 × G × M) / n giver den tilladte restubalance i g·mm. ISO 14694 udvider dette til ventilatorspecifikke BV-kategorier.

Kan jeg afbalancere en rotor uden at fjerne den fra maskinen?

Ja – dette kaldes feltbalancering eller in-situ-balancering. En bærbar balancer som Balanset-1A bruger vibrationssensorer og et omdrejningstæller monteret på den installerede maskine. Prøvevægtens indflydelseskoefficientmetode bestemmer korrektionen uden behov for en dedikeret balanceringsmaskine. Dette sparer timers nedetid ved demontering/genmontering.

Hvordan ved jeg, om vibrationer skyldes ubalance?

Ubalance producerer vibrationer ved præcis 1× omdr./min. (driftshastigheden) i radial retning. I et FFT-spektrum er en dominerende 1× peak med stabil fasevinkel den klassiske signatur. Hvis vibrationen er på 2×, 3× eller andre multipla, er andre fejl (forskydning, løshed, lejefejl) mere sandsynlige. En Balanset-1A spektrumanalysator kan bekræfte diagnosen før afbalancering.

Rotorbalancering — Procedurer, typer og standarder — Vibromera

Rotorbalancering — Procedurer, typer & Standarder

Q: Hvad er rotorbalancering?

Rotorbalancering er processen med at forbedre massefordelingen af et roterende legeme, så dets massemidtpunkt falder sammen med dets geometriske rotationsakse. Dette minimerer centrifugalkræfter, hvilket reducerer vibrationer, lejebelastninger, støj og energiforbrug. Korrektion udføres ved at tilføje eller fjerne vægt på bestemte steder og i bestemte vinkler, vejledt af vibrationsmålinger og faseanalyse.

Q: Hvordan fungerer metoden med prøvevægt (påvirkningskoefficient)?

Trin 1: Mål den indledende vibration (amplitude + fase). Trin 2: Fastgør en kendt prøvevægt i en kendt vinkel. Trin 3: Mål den nye vibration. Trin 4: Vektorforskellen mellem kørslerne afslører, hvordan den pågældende placering påvirker vibrationen - påvirkningskoefficienten. Trin 5: Softwaren beregner den nøjagtige korrektionsmasse og -vinkel for at ophæve den oprindelige ubalance. Trin 6: Fjern prøvevægt, installer korrektion, verificer.

Q: Hvornår skal jeg bruge enkeltplans- vs. toplans-balancering?

Enkeltplan: rotorer med L/D < 0,5 (smal, skivelignende) — ventilatorhjul, remskiver, smalle slibeskiver, svinghjul. To-plan: rotorer med L/D > 0,5 (aflang) — motorankere, flertrinspumpeaksler, papirruller, kardanaksler. Brug et toplans anlæg i tvivlstilfælde — det håndterer både statisk og parvis ubalance.

Q: Hvad er almindelige korrektionsmetoder?

Tilføjelse af masse: klipsvægte, boltvægte, svejsevægte, epoxy/spartelmasse, sætskruer. Fjernelse af masse: boring, fræsning, slibning. Valget afhænger af rotordesign, driftsmiljø og om korrektionen er permanent eller til trimbalancering. Vægtfordeling fordeler korrektionen mellem tilstødende tilgængelige positioner, når den nøjagtige vinkel ikke kan opnås.

Bærbar afbalanceringsapparat, vibrationsanalysator

Enheder

Bærbar afbalanceringsenhed og vibrationsanalysator Balanset-1A.

Dele

Vibrationssensor

Dele

Optisk sensor (laser-tachometer)

Vibromera rotorbalanceringssæt: bæretaske, flerkanals signalbehandler, håndholdt analysator, magnetisk base, vibrationssensorer og spiralkabler.

Enheder

Balanset-4

Dele

Magnetisk stativ i størrelse 60 kgf

Dele

Reflekterende tape

Balanset-1A. Bærbar afbalanceringsapparat, vibrationsanalysator

Enheder

Dynamisk afbalancering "Balanset-1A" OEM.

📌 Kanonisk referenceartikel — vibromera.eu

Den komplette guide til afbalancering af roterende maskiner: statisk vs. dynamisk (enkeltplan og toplan), influencekoefficientmetoden, ISO 21940-tolerancer, feltafbalancering og korrektionsteknikker.

Statisk vs. dynamisk balancering

De to grundlæggende balanceringstyper — bestemt af rotorgeometrien og den tilstedeværende ubalancetype

📍

Statisk (enkeltplan)

Et korrektionsplan

Retter statisk ubalance — rotorens massemidtpunkt er forskudt fra rotationsaksen, men inertiaksen forbliver parallel. Svarende til en enkelt "tung plet". Kan spores uden rotation (tyngdekraften afslører den på knivsæggene).

Fly1 korrektionsplan

Sensorer1 vibrationssensor + 1 omdrejningstæller

RotorformSkivelignende, L/D < 0,5

EksemplerVentilatorhjul, remskiver, slibeskiver, smalle svinghjul

Balanceret tilstandF2 — Enkeltplan

💫

Dynamisk (toplan)

To korrektionsplaner

Retter dynamisk ubalance — det generelle tilfælde, der kombinerer statiske og parrede komponenter. Inertiaksen er hverken parallel med eller skærer rotationsaksen. Kan kun detekteres under rotation. Skaber både kraft og vibration i vibrationsmomentet.

Fly2 korrektionsplaner

Sensorer2 vibrationssensorer + 1 omdrejningstæller

RotorformAflang, L/D > 0,5

EksemplerMotorankere, pumpeaksler, papirruller, kardanaksler

Balanceret tilstandF3 — To-plan

📊 Enkeltplans vs. toplans — Beslutningsguide

Kriterium	Enkeltplan	To-plan
Ubalancetype korrigeret	Kun statisk	Statisk + par (dynamisk)
Rotorgeometri	L/D < 0,5 (skivelignende)	L/D > 0,5 (forlænget)
Antal løb	2 (indledende + prøve)	3–4 (indledende + 2 forsøg eller krydskobling)
Sensorer kræves	1 accelerometer + omdrejningstæller	2 accelerometre + omdrejningstæller
Lejets vibrationsmønster	I fase ved 1×	Fase varierer (ikke i fase, ikke 180°)
Typiske rotorer	Ventilatorhjul, remskiver, slibeskiver	Motorer, pumper, ruller, turbiner, aksler
Anbefaling af ISO-plan	Smalle rotorer i henhold til ISO 1940-1 §4.3	Standard for alle aflange rotorer
Balanset-1A-tilstand	F2	F3

Afbalanceringsproceduren

Indflydelseskoefficientmetode (prøvevægt) — standardmetoden til afbalancering i marken og på værkstedet

📊

Indledende måling

Kør maskinen ved driftshastighed. Mål vibrationsamplituden (mm/s) og fasevinklen (°) ved hvert leje. Dette er basislinje — ubalancesignaturen. Registrer i Balanset-1A.

⚖️

Fastgør prøvevægt

Stop maskinen. Fastgør en kendt prøvevægt i en kendt vinkelposition i korrektionsplanet. Massen skal frembringe en mærkbar, men ikke farlig vibrationsændring (10–30% af initialværdien).

📈

Prøvekørsel

Kør igen med samme hastighed. Mål den nye vibrationsamplitude og fase. vektorforskel mellem indledende og prøvekørsler skyldes udelukkende prøvevægten.

🧮

Beregn korrektion

Software beregner indflydelseskoefficient — hvor meget vibrationsændring pr. masseenhed på det pågældende sted. Beregner derefter den nøjagtige korrektionsmasse (g) og vinkel (°) for at ophæve den oprindelige ubalance.

🔩

Installer korrektion

Fjern prøvelod. Fastgør den beregnede permanente korrektionslod i den foreskrevne vinkel. For to planer: gentag trin 2-4 for det andet plan (Balanset-1A løser begge samtidigt).

✅

Verificere

Sidste kørsel for at bekræfte, at restvibration er inden for tolerancen. Sammenlign den målte restvibration med ISO 1940-1 U._om grænse. Balanset-1A viser bestået/ikke bestået og genererer en saldorapport.

Hvorfor balance? — Fordelene

Ubalance er den primære kilde til vibrationer i roterende maskiner. Korrektion giver målbare resultater.

⚙️

Lejets levetid

Ubalancekræfter går direkte til lejerne. 50% vibrationsreduktion → op til 8 gange forlænget lejelevetid.

🛡️

Pålidelighed

Lavere vibrationer → mindre træthed på tætninger, aksler, koblinger og fundamenter. Færre nedbrud.

🔇

Støj

Vibrationer er den primære støjkilde. Balancerede maskiner kører betydeligt mere støjsvage.

⚡

Energi

Energi spildt på vibrationer og varme genvindes som nyttigt arbejde. Målbar effektivitetsgevinst.

🛑

Sikkerhed

Alvorlig ubalance kan forårsage katastrofale fejl. Afbalancering forhindrer vibrationsinducerede ulykker.

Hvad er rotorbalancering?

Hurtigt svar

Afbalancering af rotor er processen med at forbedre massefordelingen af et roterende legeme, så dets massemidtpunkt falder sammen med den geometriske rotationsakse. Dette minimerer centrifugalkræfter og reducerer vibrationer, leje belastninger, støj og energiforbrug. Korrektion sker ved at tilføje eller fjerne vægt på bestemte steder og i bestemte vinkler, vejledt af vibrationsmålinger og faseanalyse. Acceptkriteriet er defineret af ISO 1940-1 (ISO 21940-11) G-klasser. De to typer er statisk (enkeltplan) til skivelignende rotorer og dynamisk (toplan) til aflange rotorer.

Ubalance er den mest almindelige kilde til vibrationer i roterende maskiner. Når massefordelingen er ufuldkommen – på grund af fremstillingstolerancer, materialeuhomogenitet, korrosion, aflejringsopbygning eller skader – genereres der centrifugalkræfter, der stiger med kvadratet af hastigheden. En lille ubalance ved lav hastighed kan blive destruktiv ved høj hastighed.

Balancering adresserer dette ved iterativt at måle vibrationsresponsen og justere massefordelingen, indtil der er rester. ubalance er inden for tolerancen. Det er både en fremstillingsproces (på værkstedsafbalanceringsmaskiner) og en vedligeholdelsesproces (feltafbalancering på installeret udstyr).

Indflydelseskoefficientmetoden

Moderne afbalancering — både på dedikerede maskiner og i marken — bruger påvirkningskoefficientmetode (prøvevægt). Det fysiske princip: Hvis vi ved, hvordan en kendt masse på en kendt position ændrer vibrationen, kan vi beregne den masse og position, der er nødvendig for at ophæve den oprindelige ubalance.

Indflydelseskoefficient

α = (V_retssag − V_initial) / T

α = påvirkningskoefficient (vibration pr. enhed ubalance) | V = vibrationsvektor (amplitude∠fase) | T = prøvevægtvektor (masse∠vinkel)

Korrektionsberegning

C = −V_initial / α

C = korrektionsvægtvektor (masse∠vinkel) — den vægt, der producerer vibration lig med og modsat V_initial

Ved toplansbalancering bliver systemet en 2×2-matrix (fire påvirkningskoefficienter, der tager højde for krydskobling mellem planer), men princippet er identisk. Balanset-1A løser dette automatisk — operatøren kører blot maskinen og fastgør prøvelodder.

Valg af prøvevægt

Prøvevægten bør frembringe en mærkbar ændring i vibration (ideelt set 10-30% af det oprindelige niveau) uden at skabe farlige belastninger. Et nyttigt udgangspunkt:

Estimat af prøvevægt

m_retssag ≈ (10 × M) / (R × (n/1000)²)

m i gram | M = rotormasse (kg) | R = prøveradius (mm) | n = omdrejninger i minuttet — tommelfingerregel for cirka 10% af G 6.3 ubalance

Hvornår skal man balancere — Vibrationssignatur

Hvordan ved du, at vibrationer skyldes ubalance snarere end forskydning, løshed eller lejefejl?

Ubalanceret vibrationssignatur

Frekvens: Dominerende top ved præcis 1× omdr./min. (kørselshastighed) i FFT spektrum.

Retning: Primært radial (horisontal og lodret). Aksialkomponenten er lille.

Fase: Stabil, repeterbar fasevinkel ved 1×. Fasen ændrer sig ikke over tid.

Hastighedsafhængighed: Amplituden stiger med kvadratet af hastigheden (proportional med ω²).

Kontrast med forkert justering: Forskydning producerer betydelige 2× og/eller aksiale 1× komponenter. Lejefejl producerer ikke-synkrone frekvenser.

Før afbalancering skal diagnosen altid verificeres. Balanset-1A spektrumanalysatoren (F1-tilstand) viser den fulde FFT spektrum, hvilket tillader bekræftelse af, at 1× dominerer, før der fortsættes til balance.

Korrektionsmetoder

Tilføjelse af masse

Klipsvægte: Fjederklemmevægte i zink eller stål. Almindelige til ventilatorer og hjul. Hurtige, ikke-permanente.
Bolt-on vægte: Præcisionsvægte fastgjort med bolte i gevindhuller eller T-spor. Standard til store rotorer og turbiner.
Svejsevægte: Stålplader eller -stænger hæftesvejset til rotoren. Permanent. Almindelig for tunge industriventilatorer og knuserrotorer.
Epoxy/spartelmasse: Tokomponentklæbemiddel med metalfyldstof. God til ujævne overflader. Begrænset til moderate temperaturer.
Stilleskruer: Gevindskåret i radiale huller. Almindelig på koblingsnav og spindler. Justerbar.

Fjernelse af masse

Boring: Fjern materiale fra det tunge sted. Præcis kontrol af fjernet masse (masse = densitet × volumen). Irreversibel.
Fræsning/slibning: Fjern materiale fra fælgen eller fladen. Almindeligt på turbinehjul og bremseskiver.

Vægtdeling

Når den nøjagtigt beregnede vinkel falder mellem tilgængelige positioner (f.eks. mellem bolthuller på en kobling), opdeles korrektionen mellem de to tilstødende positioner ved hjælp af vektordekomposition. Balanset-1A inkluderer en automatisk vægtfordelingsberegner.

Feltbalancering (in-situ)

Feltbalancering betyder at afbalancere en rotor uden at fjerne den fra maskinen. Dette eliminerer nedetid ved demontering og tager højde for de faktiske driftsforhold (justering, lejeforspænding, fundamentseffekter), som værkstedsbalancering ikke kan kopiere.

Balanset-1A feltbalanceringssæt

Den Balanset-1A er et komplet, bærbart feltbalanceringssystem: 2-kanals vibrationsanalysator, lasertachometer, indbygget ISO 1940 Toleranceberegner, enkeltplans (F2) og toplans (F3) afbalanceringstilstande, automatisk vægtopdeling og generering af formel afbalanceringsrapport (F6). Målenøjagtighed: ±5% hastighed, ±1° fase. Velegnet til G 16 til G 2.5.

Den Balanset-4 udvides til 4 kanaler til komplekse rotorer med flere lejer eller samtidig overvågning af flere maskiner.

Fordele ved feltbalancering

Ingen demontering: Sparer timer eller dage med nedetid for store maskiner.
Reelle driftsforhold: Omfatter justering, lejeforspænding, termisk tilstand og fundamentseffekter.
Trimbalancering: Korrigerer ubalance forårsaget af samlingen, som værkstedsbalancering ikke kan afhjælpe.
Verifikation efter vedligeholdelse: Hurtig kontrol efter udskiftning af impeller, koblingsskift eller lejeoverhaling.

Standarder og tolerancer

Balancering er ikke "så god som muligt" – den er "inden for tolerancen". Tolerancen er defineret af internationale standarder:

📏 Vigtige balanceringsstandarder

Standard	Emne	Nøgleindhold
ISO 1940-1 / ISO 21940-11	Balancekvalitetskarakterer (G-karakterer)	G 0,4–G 4000 skala. Formel: U_om = (9 549×G×M)/n. G 6,3 = standard for ventilatorer, pumper, motorer.
ISO 1940-2 / ISO 21940-2	Ordforråd	Definitioner: ubalancetyper, rotorklassifikationer, maskintyper, kvalitetstermer.
ISO 14694	Industrielle ventilatorer	BV-kategorier (balance) og FV-kategorier (vibration) specifikke for ventilatorhjul.
ISO 10816 / ISO 20816	Evaluering af maskinvibrationer	Måler det operationelle resultat af balancekvalitet. Zone A/B/C/D-klassificering.
ISO 21940-12	Fleksible rotorer	Flerhastigheds-, flerplansprocedurer for rotorer over første kritiske bøjningshastighed.
ISO 21940-14	Afbalanceringsprocedurer	Generelle procedurer for afbalancering i flere planer.
API 610 / API 617	Oliepumper / kompressorer	Henvis til ISO 1940 G-kvaliteter for krav til rotorbalance.

ISO 1940-1 Toleranceformel

U_om = (9549 × G × M) / n

U_om = tilladt restubalance (g·mm) | G = hældning (mm/s) | M = masse (kg) | n = maks. omdrejninger/min.

Udarbejdede eksempler

Case 1: Centrifugalventilator — Enkeltplansfeltbalancering

Maskine: 22 kW centrifugalforsyningsventilator, 1460 o/min, impellermasse 38 kg. For høj vibration: 8,2 mm/s RMS på drivendeleje. FFT bekræfter dominerende 1× peak med stabil fase.

Opsætning: Balanset-1A Sensor på DE-leje, laseromdrejningstæller på aksel. Tilstand F2 (enkeltplan — L/D < 0,4).

Trin 1: Indledende løb: 8,2 mm/s ved 47°.

Trin 2: Prøvevægt: 15 g ved 0° på ventilatornav, R = 200 mm.

Trin 3: Prøvekørsel: 5,9 mm/s ved 112°.

Trin 4: Software beregner: korrektion = 22 g ved 198°, R = 200 mm.

Trin 5: Installer svejsevægt 22 g ved 198°. Fjern prøvevægten.

Trin 6: Bekræftelse: 0,9 mm/s. ISO-tolerance G 6,3 → U_om = 1.570 g·mm. Opnået: ~180 g·mm. ✅ Bestået.

Case 2: Motor-pumpe-enhed — To-plan

Maskine: 45 kW motor + centrifugalpumpe, 2.950 o/min, rotormasse 55 kg. Vibration: DE-leje 6,1 mm/s, NDE-leje 4,8 mm/s. Faseforskel ~140° → dynamisk ubalance.

Opsætning: Balanset-1A to sensorer (DE + NDE), tilstand F3. Korrekturplaner: koblingsnav (plan 1) og motorventilatorende (plan 2).

Løber: Initial → prøveplan 1 (10 g ved 0°) → prøveplan 2 (8 g ved 0°).

Resultat: Software løser 2×2-matrix. Rettelse: plan 1 = 18 g ved 245°, plan 2 = 12 g ved 68°.

Bekræftelse: Tyskland: 0,7 mm/s, NDE: 0,5 mm/s. G 6,3 grænse: 1122 g·mm. ✅ Begge planer ligger inden for tolerancen.

Tilfælde 3: Knuserrotor — Grov G 16

Maskine: Hammermølleknuser, 980 o/min, rotormasse 420 kg. Efter hammerudskiftning steg vibrationen til 14,5 mm/s.

Specifikation: G 16 (tung belastning, barske forhold). U_om = 9549 × 16 × 420 / 980 = 65 500 g·mm.

Fremgangsmåde: Enkeltplans (skivelignende rotor). Prøv 150 g ved 0° på kanten. Rettelse: 280 g ved 315°. Påsvejset stålplade.

Resultat: 2,8 mm/s. Restmængde ~5600 g·mm. ✅ Godt inden for G16-grænsen.

ISO 1940-1: G-klasse tolerancesystem — acceptkriteriet for afbalanceringsresultater.
ISO 1940-2: Ordforråd — definitioner af alle balanceringsudtryk.
Balance Quality Grade: Interaktiv G-klasseberegner.
Ubalance: Den fysiske tilstand, som balancering korrigerer.
ISO 14694: Fanspecifikke BV/FV-kategorier.
Harmoniske: At skelne mellem 1× (ubalance) fra 2× (forskydning) og andre ordrer.
Naturlig frekvens: Stiv/fleksibel rotorgrænse — afgørende for balanceringsmetoden.

← Tilbage til ordlisteindekset

Ofte stillede spørgsmål — Rotorbalancering

Procedurer, typer, diagnose og standarder

▸ Hvad er rotorbalancering?

Processen med at forbedre massefordelingen af et roterende legeme, så dets massemidtpunkt falder sammen med den geometriske rotationsakse. Minimerer centrifugalkræfter → reducerer vibrationer, lejebelastninger, støj, energitab. Korrektion: tilføjelse/fjernelse af vægt på bestemte steder/vinkler. Accept: ISO 1940-1 G-karakterer.

▸ Statisk vs. dynamisk afbalancering?

Statisk (1-plan): korrigerer forskudte CoM — enkelt tung plet — skivelignende rotorer (L/D < 0,5). Dynamisk (2-plan): korrigerer både kraft + par — generelt tilfælde — forlængede rotorer. De fleste virkelige maskiner har brug for dynamik. Brug 2-plans justering, hvis du er i tvivl.

▸ Hvordan fungerer prøvevægtmetoden?

Mål initial vibration → fastgør kendt prøvevægt → mål igen → vektorforskel = effekt af forsøget. Softwaren beregner påvirkningskoefficienten og bestemmer derefter den nøjagtige korrektionsmasse og -vinkel for at ophæve den oprindelige ubalance. Fjern prøven, installer korrektionen, verificer. Balanset-1A automatiserer beregningen.

▸ Enkeltplan eller toplan?

Enkeltplan: ventilatorhjul, remskiver, slibeskiver, svinghjul (L/D < 0,5). Toplan: motorer, aksler, pumper, ruller, turbiner (L/D > 0,5). Balancesæt-1A: F2 = enkelt, F3 = toplan. Hvis lejerne vibrerer ude af fase ved 1×, er der ubalance i lejerne → toplan nødvendig.

▸ Hvilken ISO-standard for tolerancer?

ISO 21940-11 (ISO 1940-1)G-kvalitetssystem. G 6.3 = standard for ventilatorer/pumper/motorer. G 2.5 = turbiner/kompressorer. U_om = (9549 × G × M) / n. ISO 14694 udvides til fanspecifikke BV-kategorier. ISO 10816 evaluerer vibrationer under drift.

▸ Kan jeg afbalancere in situ (uden at fjerne rotoren)?

Ja — feltbalancering. En bærbar Balanset-1A Bruger vibrationssensorer + omdrejningstæller på den installerede maskine. Prøvevægtmetoden bestemmer korrektion uden en dedikeret afbalanceringsmaskine. Sparer timers demontering. Tager højde for faktiske driftsforhold (justering, temperatur, fundament).

▸ Hvad er almindelige korrektionsmetoder?

Tilføjelse: Klips-, bolt- og svejsevægte; epoxy/kit; sætskruer. Fjernelse: Boring, fræsning, slibning. Valget afhænger af rotordesign, temperatur og behov for permanentitet. Vægtfordeling fordeler korrektionen mellem tilstødende tilgængelige positioner, når den nøjagtige vinkel er blokeret.

▸ Hvordan ved jeg, at det er ubalance og ikke skævhed?

Ubalance: dominant 1× peak, radial, stabil fase, amplitude ∝ hastighed². Forskydning: Signifikant 2× og/eller aksial 1×, faseforhold mellem lejer, amplitude mindre hastighedsafhængig. Brug Balanset-1A spektrumanalysator (F1) til at bekræfte før afbalancering.

Relaterede ordlisteartikler

ISO 1940-1

G-klasse tolerancesystem — acceptkriteriet

Balance Quality Grade

Interaktiv G-klasseberegner med tolerancetabeller

Ubalance

Den fysiske tilstand, som balancering korrigerer

ISO 14694

Ventilatorspecifikke balance- og vibrationskategorier

ISO 1940-2

Ordforråd — definitioner af alle balanceringsudtryk

Naturlig frekvens

Kritiske hastigheder — stiv vs. fleksibel rotorgrænse

Balancer enhver rotor — i marken

Enkeltplans- og toplanstilstande, ISO 1940-toleranceberegner, spektrumanalysator til diagnose, automatisk vægtopdeling og formelle balancerapporter — alt i ét bærbart instrument.

Gennemse balanceringsudstyr →