Forståelse af olieanalyse (Tribologi)

1. Definition: Hvad er olieanalyse?

Olieanalyse (også kendt som tribologi) er en proaktiv vedligeholdelses- og tilstandsovervågningsteknik, der involverer laboratorieanalyse af et smøremiddel's egenskaber, suspenderede forurenende stoffer og slidrester. En lille olieprøve tages fra en maskine og sendes til et laboratorium, som udfører en række tests for at give en detaljeret rapport om tilstanden af både olien og den maskine, den smører.

Princippet er, at olien er maskinens "livsblod". Ligesom en blodprøve kan afsløre en hel del om menneskers sundhed, kan en olieanalyserapport give en meget tidlig advarsel om udviklingen af mekaniske fejl og kontamineringsproblemer.

Olieanalyse er i høj grad et supplement til Vibrationsanalyse; hver teknologi kan ofte bekræfte den andens resultater og opdage problemer, som den anden måske overser.

2. De tre søjler i olieanalyse

En omfattende olieanalyserapport fokuserer typisk på tre nøgleområder:

a) Væskegenskaber (oliesundhed)

Denne del af analysen vurderer selve smøremidlets tilstand for at afgøre, om det stadig er egnet til brug. Nøgletests omfatter:

• Viskositet: Den vigtigste egenskab ved et smøremiddel. En ændring i viskositeten kan indikere olienedbrydning, forurening med den forkerte olie eller fortynding af brændstoffet.
• Syretal (AN) / Basetal (BN): AN måler niveauet af sure biprodukter fra oxidation. BN måler reservealkaliniteten i motorolier, som er nødvendig for at neutralisere syrer. Disse tests bestemmer oliens resterende levetid.
• Oxidation og nitrering: Måler den kemiske nedbrydning af olien på grund af varme- og lufteksponering.

b) Kontaminering (analyse af forurenende stoffer)

Dette afsnit identificerer tilstedeværelsen af skadelige forurenende stoffer, der kan fremskynde slid og nedbryde olien.

• Partikelantal: Måler oliens samlede renhed i henhold til ISO 4406 renlighedskoder. Et højt partikeltal er en væsentlig årsag til slibemiddel.
• Vandindhold: Vand er et meget destruktivt forurenende stof, der fremmer rust, korrosion og olienedbrydning. Det måles ofte i dele per million (PPM).
• Silikone (snavs): Tilstedeværelsen af silicium er en klar indikator for indtrængen af snavs eller sand, ofte fra en utæt tætning eller dårlig luftfiltrering.

– Kølevæske/glykol: Tilstedeværelsen af elementer som natrium og kalium kan indikere en lækage af kølevæske i olien, hvilket er en meget alvorlig tilstand.

c) Analyse af slidaffald (maskintilstand)

Dette er den mest effektive del af analysen til prædiktiv vedligeholdelse. Det involverer identifikation og kvantificering af de mikroskopiske metalpartikler, der er slidt af interne maskinkomponenter.

• Elementærspektroskopi (ICP eller XRF): Denne test måler koncentrationen (i PPM) af forskellige metalliske grundstoffer. Hvert grundstof peger på en specifik komponent. For eksempel:
  • Jern (Fe): Indikerer slid på gear, aksler eller huse.
  • Kobber (Cu): Indikerer slid på bronzebure, bøsninger eller messingkølere.
  • Krom (Cr): Indikerer slid på stempelringe eller rullelejer.
  • Bly (Pb) og tin (Sn): Indikerer slid på lejeglidere.

Ved at følge niveauerne af disse slidmetaller over tid, kan en pludselig stigning give en meget tidlig advarsel om, at en komponent begynder at svigte, ofte længe før det kan detekteres på anden vis.

4. Vigtigheden af korrekt prøveudtagning

Hele værdien af olieanalyse afhænger af at opnå en ren, repræsentativ prøve. Prøver bør tages fra en strømførende olieledning, mens maskinen kører, fra et punkt placeret opstrøms for eventuelle filtre. Dette sikrer, at prøven afspejler den sande tilstand af den olie, der cirkulerer i maskinen.

← Tilbage til hovedindekset