ISO 10816-3: Vibrationsgrænser for industrimaskiner
Et praktisk resumé af ISO 10816-3:2009 til vibrationskontrol på stedet af industrielle maskinsæt over 15 kW, der kører mellem 120 og 15 000 o/min: vurderingszoner A til D for RMS-vibrationshastighed og forskydning, to maskingrupper, to understøtningsklasser, ændringskriteriet og vejledning om indstilling af ALARM og TRIP.
Et bærbart instrument som Balanset-1A måler bredbåndet RMS-vibrationshastighed på lejehuse; dets standardfrekvensbånd fra 10 Hz til ca. 1 kHz svarer til det bånd, der her anvendes for de fleste maskiner. Måleværdien sammenligner du selv med tabellerne nedenfor, fordi Balanset-softwaren ikke tildeler zoner efter ISO 10816-3 automatisk.
Hurtigt overblik: grænseværdier for vibrationsstyrke
Zonegrænser efter ISO 10816-3:2009, anneks A: tabel A.1 for gruppe 1 og tabel A.2 for gruppe 2. Alle værdier er bredbåndede RMS-værdier, målt i radial retning på lejehuse eller lejebukke, mens maskinen kører stationært.
Frekvensbånd: 10–1000 Hz eller 2–1000 Hz for maskiner, der kører under 600 o/min. Bestem først maskingruppen og understøtningsklassen, og aflæs derefter zonen.
Vurderingskriterier — RMS-vibrationshastighed (mm/s)
Zonegrænser efter ISO 10816-3 for industrimaskiner
| Maskingruppe | Zone A / B | Zone B / C | Zone C / D |
|---|---|---|---|
| Gruppe 1 — stiv Over 300 kW (op til 50 MW) eller elektrisk maskine med H ≥ 315 mm; stiv understøtning | 2.3 | 4.5 | 7.1 |
| Gruppe 2 — stiv ★ Over 15 kW op til 300 kW eller elektrisk maskine med 160 ≤ H < 315 mm; stiv understøtning | 1.4 | 2.8 | 4.5 |
| Gruppe 1 — fleksibel Over 300 kW (op til 50 MW) eller elektrisk maskine med H ≥ 315 mm; fleksibel understøtning | 3.5 | 7.1 | 11.0 |
| Gruppe 2 — fleksibel Over 15 kW op til 300 kW eller elektrisk maskine med 160 ≤ H < 315 mm; fleksibel understøtning | 2.3 | 4.5 | 7.1 |
Grænseværdierne gælder for radiale måleværdier på alle lejer, lejebukke og lejehuse og for aksiale måleværdier kun på aksiallejer. Maskinen skal være i stationær drift ved mærkeomdrejningstal eller inden for sit tilladte omdrejningstalområde; måleværdier, der er optaget, mens omdrejningstal eller belastning ændrer sig, vurderes ikke efter dem. For en bestemt maskine eller usædvanlige understøtninger kan producenten og kunden aftale andre værdier.
Det niveau, der normalt ses på maskiner, som netop er sat i drift.
Anses normalt for acceptabelt til langvarig drift uden begrænsninger.
Anses normalt for utilfredsstillende til kontinuerlig langvarig drift. Som regel kan maskinen forblive i drift i en begrænset periode, indtil der er et passende tidspunkt for udbedring.
Vibrationer på dette niveau anses normalt for at være kraftige nok til at beskadige maskinen.
RMS-forskydning (µm)
Anneks A angiver zonegrænser for forskydning ved siden af grænserne for hastighed. Hvis begge størrelser måles, er det den strengeste zone, der gælder.
| Maskingruppe | Zone A / B | Zone B / C | Zone C / D |
|---|---|---|---|
| Gruppe 1 — stiv | 29 | 57 | 90 |
| Gruppe 2 — stiv ★ | 22 | 45 | 71 |
| Gruppe 1 — fleksibel | 45 | 90 | 140 |
| Gruppe 2 — fleksibel | 37 | 71 | 113 |
Forskydning har størst betydning for langsomtkørende maskiner: når komponenten ved omdrejningsfrekvensen dominerer, kan en hastighed, der ser moderat ud, alligevel betyde for store bevægelser. For sådanne maskiner bør vurderingen bygge på både hastighed og forskydning.
Angloamerikanske enheder — RMS-vibrationshastighed (in/s)
Tilsvarende værdier for regioner, der bruger angloamerikanske måleenheder (1 mm/s ≈ 0.03937 in/s)
| Maskingruppe | Zone A / B | Zone B / C | Zone C / D |
|---|---|---|---|
| Gruppe 1 — stiv | 0.091 | 0.177 | 0.280 |
| Gruppe 2 — stiv ★ | 0.055 | 0.110 | 0.177 |
| Gruppe 1 — fleksibel | 0.138 | 0.280 | 0.433 |
| Gruppe 2 — fleksibel | 0.091 | 0.177 | 0.280 |
⚡ Beregner for vibrationszoner
Vælg maskingruppe og understøtningsklasse, indtast dine måleværdier, og få zonen, en kontrol af ændringen og vejledning om ALARM/TRIP baseret på ISO 10816-3:2009.
Stiv: den laveste egenfrekvens er mindst 1.25 gange excitationsfrekvensen. Fleksibel: alle andre tilfælde.
Usikker på understøtningsklassen? Kontrollér den
Grafisk sammenligning af zonegrænser
Den proportionale bredde af hver zone viser, hvordan grænserne udvides for fleksibelt monterede og større maskiner.
Hvert segment er mærket med sin øvre grænse i mm/s RMS; skalaen går op til 15 mm/s.
Hvad er ISO 10816-3?
ISO 10816-3 er del 3 af serien ISO 10816, som vurderer maskinvibrationer målt på ikke-roterende dele. Del 1 fastlægger den generelle fremgangsmåde; del 3 omsætter den til konkrete kriterier for industrielle maskinsæt over 15 kW med nominelle omdrejningstal fra 120 til 15 000 o/min, målt på opstillingsstedet. Denne side beskriver anden udgave, ISO 10816-3:2009, udarbejdet af ISO's tekniske komité TC 108, underkomité SC 2.
Udgaven fra 2009 erstattede første udgave fra 1998. Den vigtigste ændring var, at pumper blev taget ud af anvendelsesområdet, fordi rotodynamiske pumper nu har deres egen del, ISO 10816-7.
Vibrationer vurderes på to måder: ud fra deres størrelse (kriterium I, zone A til D) og ud fra, hvor meget de har ændret sig i forhold til en fastlagt referenceværdi (kriterium II). Anneks A angiver zonegrænserne for bredbåndet RMS-vibrationshastighed og forskydning, separat for to maskingrupper og for stiv og fleksibel understøtning.
Generelle principper: ISO 10816-1
Anvendelsesområde og gyldighed
Kontrollér anvendelsesområdet, før du bruger tabellerne: grænseværdierne er kun beregnet til de maskintyper, der er nævnt nedenfor, målt på stedet under stationære driftsforhold.
Omfattede maskiner
Maskinsæt med en mærkeeffekt over 15 kW, der arbejder mellem 120 og 15 000 o/min, nemlig:
- dampturbiner op til 50 MW;
- større dampturbinesæt (over 50 MW), der kører langsommere end 1 500 eller hurtigere end 3 600 o/min, dvs. omdrejningstal, som ISO 10816-2 ikke omfatter;
- roterende kompressorer;
- industrielle gasturbiner op til 3 MW;
- generatorer;
- elmotorer af alle typer;
- blæsere og ventilatorer.
For ventilatorer passer kriterierne generelt kun til enheder over 300 kW eller ventilatorer, der ikke er fleksibelt understøttede. Andre ventilatorer, f.eks. lette pladekonstruktioner, kræver grænseværdier, som leverandør og køber aftaler på grundlag af tidligere driftserfaringer.
Krav til afbalancering og vibrationer for ventilatorer: ISO 14694
Undtagne maskiner
ISO 10816-3:2009 gælder ikke for:
- store landbaserede dampdrevne turbogeneratorsæt over 50 MW ved 1 500, 1 800, 3 000 eller 3 600 o/min (ISO 10816-2);
- gasturbineenheder med en mærkeeffekt over 3 MW (ISO 10816-4);
- hydrauliske maskinsæt i kraftværker og pumpeanlæg (ISO 10816-5);
- maskiner, der er koblet til stempelmaskiner (ISO 10816-6);
- rotodynamiske pumper, herunder enheder, hvor pumpehjulet er monteret direkte på eller stift fastgjort til motorakslen (ISO 10816-7);
- roterende fortrængningskompressorer, f.eks. skruekompressorer;
- stempelkompressorer og stempelpumper;
- neddykkede motorpumpeenheder;
- vindmøller.
Kun vibrationer, der opstår i selve maskinsættet, tages i betragtning, ikke vibrationer, der overføres til det udefra. Maskiner med gearkasser eller rullelejer er omfattet, men vurdering af tilstanden af sådanne gear eller lejer indgår ikke i standarden. De samme kriterier gælder for accepttest og driftsovervågning, uanset om målingerne er kontinuerlige eller periodiske.
Effektområde
Maskinsæt over 15 kW. For elektriske maskiner følger gruppen af akselhøjden; mindre maskiner falder uden for denne del.
Omdrejningstalområde
Nominelle driftsomdrejningstal fra 120 til 15 000 o/min. Målingerne foretages under stationær drift inden for dette område.
Målested
Lejer, lejebukke eller lejehuse: frit liggende, normalt tilgængelige punkter, der gengiver lejehusets vibrationer uden lokal resonans. Hvis et lejehus ikke kan nås, måles så tæt på det som muligt.
Målestørrelse
Bredbåndet RMS-vibrationshastighed i mm/s er den primære målestørrelse; forskydning i µm tilføjes, når der forventes lavfrekvente komponenter. Frekvensbåndet er 10–1000 Hz eller 2–1000 Hz under 600 o/min, og instrumenterne bør opfylde ISO 2954.
Hvad RMS betyder: RMS-vibrationshastighed
Klassificering af maskiner: to grupper og to understøtningstyper
ISO 10816-3 inddeler maskiner efter type, efter mærkeeffekt eller akselhøjde og efter understøtningens fleksibilitet. Der er to maskingrupper; begge kan have horisontal, vertikal eller skrå aksel og være stift eller fleksibelt monteret.
| Gruppe | Mærkeeffekt | Elektriske maskiner | Typisk udførelse | Grænseværdier |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Over 300 kW (tabel A.1 er angivet op til 50 MW) | Akselhøjde H ≥ 315 mm | Normalt glidelejer; omdrejningstal i hele området 120–15 000 o/min | Tabel A.1 |
| 2 ★ | Over 15 kW, højst 300 kW | Akselhøjde 160 mm ≤ H < 315 mm | Normalt rullelejer; omdrejningstal over 600 o/min | Tabel A.2 |
Akselhøjden H er i ISO 496 defineret som afstanden fra akslens centerlinje til maskinens eget monteringsplan, målt på maskinen i leveringstilstand. For en maskine uden fødder, med forhøjede fødder eller med vertikal montering anvendes akselhøjden for den horisontale fodmonterede udførelse med samme byggestørrelse; hvis byggestørrelsen ikke kendes, anvendes halvdelen af maskinens diameter.
Sådan bestemmes understøtningsklassen
Understøtningsklassen er en dynamisk egenskab og ikke et spørgsmål om fundamentets materiale eller masse. I en given måleretning regnes understøtningen for stiv, når den første egenfrekvens for maskine og understøtning tilsammen ligger mindst 25 % over den primære excitationsfrekvens, som i de fleste tilfælde svarer til omdrejningstallet. I alle andre tilfælde regnes den for fleksibel.
Den samme installation kan være stiv i én retning og fleksibel i en anden. Gummiophæng eller fjederisolatorer, et betonfundament eller en stålramme fastlægger ikke i sig selv klassificeringen. Brug målte eller beregnede egenfrekvenser og den relevante excitation under drift.
Typiske tilfælde: store og mellemstore elmotorer, især langsomtkørende, står normalt på stiv understøtning, mens turbogeneratorer og kompressorer over 10 MW samt vertikale maskinsæt normalt har fleksibel understøtning.
Hvis tegninger og beregninger ikke afgør spørgsmålet, tillader standarden, at understøtningsklassen bestemmes ved prøvning. I praksis er det ofte en anslagstest eller en måling under opstart eller udløb, der afslører den laveste egenfrekvens.
Baggrund: egenfrekvens
Vejledning i praktisk anvendelse
De samme kriterier bruges ved accepttest af nye eller reparerede maskiner og ved overvågning af maskiner i drift; forskellen ligger i, hvordan resultaterne bruges.
Accepttest af nyt/repareret udstyr
Zonegrænserne er vejledende og ikke en færdig acceptspecifikation: acceptværdier aftales mellem leverandøren og køberen af maskinen. Som reference hjælper grænserne med at udelukke både åbenlyse fejl og urealistiske krav. For nogle maskiner er andre grænseværdier, højere eller lavere, berettigede; producenten bør så begrunde dem og, hvis der tillades kraftigere vibrationer, påvise, at det ikke udsætter maskinen for risiko.
Driftsovervågning af idriftsat udstyr
Under drift stilles to spørgsmål: hvilken zone den aktuelle vibrationsstørrelse falder i (kriterium I), og om den har ændret sig væsentligt (kriterium II). Zone A og B giver ingen anledning til bekymring for langvarig drift, zone C kræver udbedring ved først givne lejlighed, og zone D betyder, at vibrationerne er kraftige nok til at beskadige maskinen. En zone beskriver alvorligheden; den angiver ikke årsagen.
Kriterium II sammenligner måleværdien med en referenceværdi, der tidligere er fastlagt i samme sensorposition og retning under omtrent de samme driftsforhold. En ændring, opad eller nedad, på mere end 25 % af den øvre grænse for zone B regnes for væsentlig, især hvis den sker pludseligt, og bør føre til en diagnostisk undersøgelse, selv om zone C ikke er nået. Værdien 25 % er vejledende; erfaringer med en bestemt maskine kan begrunde en anden værdi.
Eksempel: For en maskine i gruppe 2 på stiv understøtning er den øvre grænse for zone B 2.8 mm/s, så en ændring på mere end 0.7 mm/s er væsentlig. En motor, der i årevis har kørt med 1.0 mm/s og nu viser 2.2 mm/s, er stadig i zone B, men stigningen på 1.2 mm/s kræver allerede en kontrol.
Måleprocedurer
Målingerne foretages normalt i to radiale retninger vinkelret på hinanden på hvert lejedæksel eller hver lejebuk. På horisontale maskiner er det normalt den vertikale og den horisontale retning. På vertikale eller skrå maskiner skal den ene af de to være retningen med den højeste måleværdi, typisk langs den elastiske akse. Sensorerne kan sidde i en vilkårlig vinkel rundt om lejehuset, og de anvendte positioner og retninger skal registreres.
Ved vurderingen tages den største af de to måleværdier i hvert måleplan og sammenlignes med zonegrænserne. En enkelt sensor pr. plan er kun acceptabel, når det vides, at den registrerer vibrationsstørrelsen tilstrækkeligt, da den ikke nødvendigvis er rettet mod maksimum.
Aksiale vibrationer overvåges normalt ikke på radialt bærende lejer. De måles hovedsageligt ved periodiske målerunder eller til diagnostik, fordi nogle fejl viser sig tydeligere i denne retning, og zonegrænserne gælder kun for aksiale måleværdier på aksiallejer.
Foretag målingerne, når rotoren og hovedlejerne har nået deres normale stationære driftstemperatur, og maskinen kører under definerede forhold som mærkeomdrejningstal og mærkebelastning, spænding, flow og tryk. Hvis omdrejningstal eller belastning varierer under drift, skal der måles ved alle driftstilstande, hvor maskinen kører i længere perioder, og den højeste værdi skal anvendes.
Hvis en måleværdi overstiger acceptværdien, og der er mistanke om baggrundsvibrationer, gentages målingen med maskinen stoppet. Er vibrationerne ved stilstand mere end 25 % af værdien under drift, kan det være nødvendigt at reducere den ydre påvirkning eller udskille den, f.eks. ved spektralanalyse.
Instrumenterne bør opfylde ISO 2954 og måle bredbåndet RMS med en flad frekvensgang over mindst 10–1000 Hz, udvidet ned til 2 Hz for maskiner ved eller under ca. 600 o/min. Montér sensorerne, så monteringen ikke forvrænger måleværdien, og vær opmærksom på temperaturændringer, magnetiske felter og lydfelter, variationer i strømforsyningen, kabellængde og sensorens orientering.
Praksis fra felten, ikke en del af ISO 10816-3: en sammenligning af retningerne hjælper med at indkredse sandsynlige årsager under diagnostik.
| Retning | Forkortelse | Typiske fejl, der kan påvises |
|---|---|---|
| Horisontal (vinkelret på akslen) | H | Ubalance, løshed, lejeslid |
| Vertikal | V | Ubalance, strukturresonans |
| Aksial (parallel med akslen) | A | Fejlopretning, bøjet aksel, fejl i aksialleje |
ISO 10816-3 vurderer bredbåndede vibrationer uden at se på de enkelte frekvenskomponenter eller fasen. Det er normalt tilstrækkeligt til accepttest og rutinemæssig overvågning, men det viser, at noget har ændret sig, snarere end hvad der er årsagen. Amplitude og fase for de enkelte komponenter er værdifulde til langsigtet tilstandsovervågning og diagnostik, men kriterier for dem ligger uden for denne standard.
Find årsagen: analyse af frekvensspektret
Praktiske eksempler
Trinvise vurderinger efter zonekriterierne i ISO 10816-3.
Maskine: Elmotor, 75 kW, akselhøjde 280 mm
Understøtning: Betonfundament; i måleretningen ligger den laveste egenfrekvens et godt stykke over 1.25 gange omdrejningsfrekvensen, så understøtningen er stiv
Klassificering: Gruppe 2 (elektrisk maskine med 160 mm ≤ H < 315 mm), stiv understøtning
Målt vibration: 3.5 mm/s RMS på lejehuset i drivenden, horisontalt: den største af de to radiale måleværdier
Grænser for gruppe 2: A/B = 1.4 mm/s · B/C = 2.8 mm/s · C/D = 4.5 mm/s
3.5 mm/s ligger mellem grænsen B/C (2.8) og grænsen C/D (4.5). Motoren bør ikke forblive i kontinuerlig langvarig drift på dette niveau, men den kan som regel køre videre i en begrænset periode, mens udbedringen planlægges. Typiske årsager, der bør undersøges med spektralanalyse, er ubalance, fejlopretning og begyndende lejeslid.
Maskine: Radialventilator med en drivmotor på 500 kW, 1480 o/min; over 300 kW, så kriterierne for ventilatorer i denne del gælder
Understøtning: Stålramme på fjederisolatorer; i måleretningen ligger den laveste egenfrekvens under 1.25 gange omdrejningsfrekvensen, så understøtningen er fleksibel
Klassificering: Gruppe 1 (over 300 kW), fleksibel understøtning
Målt vibration: 2.0 mm/s RMS, den største af de to radiale måleværdier på lejet i drivenden
Grænser for gruppe 1, fleksibel understøtning: A/B = 3.5 mm/s · B/C = 7.1 mm/s · C/D = 11.0 mm/s
2.0 mm/s ligger under grænsen A/B på 3.5 mm/s, hvilket er det typiske niveau for en nyligt idriftsat maskine. Om ventilatoren godkendes ved accepttesten, afhænger dog af de værdier, der er aftalt mellem leverandør og kunde.
Maskine: Elmotor, 45 kW, akselhøjde 225 mm
Understøtning: Gummiophæng; i måleretningen ligger den laveste egenfrekvens under 1.25 gange omdrejningsfrekvensen, så understøtningen er fleksibel
Klassificering: Gruppe 2, fleksibel understøtning
Basisværdi for vibration: 3.0 mm/s RMS (fastlagt for 6 måneder siden)
Aktuel vibration: 6.8 mm/s RMS
Grænser for gruppe 2, fleksibel understøtning: A/B = 2.3 mm/s · B/C = 4.5 mm/s · C/D = 7.1 mm/s
6.8 mm/s ligger mellem 4.5 og 7.1 mm/s, så vibrationsstørrelsen er i zone C. Stigningen på 3.8 mm/s ligger langt over den vejledende værdi på 1.125 mm/s (25 % af grænsen B/C på 4.5 mm/s), så også kriterium II kræver en diagnostisk undersøgelse. Med en basisværdi på 3.0 mm/s ville den anbefalede ALARM have været 4.125 mm/s.
Nøglebegreber og god praksis
Vejledning, ikke en kontrakt
Zonegrænser er referenceværdier. Acceptgrænser fastlægges ved aftale mellem leverandør og kunde, mens indstillingerne for ALARM og TRIP udledes af maskinens basisværdi og konstruktion.
Understøtningsklassen har betydning
Den samme måleværdi kan falde i forskellige zoner for gruppe 1 og gruppe 2 og for stiv og fleksibel understøtning. Klassificér maskinen og understøtningen i hver retning, før du aflæser tabellen.
Hold øje med ændringen
En maskine, der stabilt kører med 2.5 mm/s, giver mindre grund til bekymring end en, der er sprunget fra 1.0 til 2.5 mm/s. For gruppe 2 på stiv understøtning regnes enhver ændring over 0.7 mm/s for væsentlig efter kriterium II.
Screening, ikke diagnose
Standarden vurderer det samlede bredbåndede vibrationsniveau: den viser, at der er et problem, men ikke hvad det er. Brug spektralanalyse, tidssignalanalyse og fasemålinger med en vibrationsanalysator til at finde grundårsagen.
Driftsgrænser: ALARM og TRIP
Til langvarig drift beskriver ISO 10816-3 to typer driftsgrænser. En ALARM advarer om, at vibrationerne har nået en fastsat værdi eller har ændret sig væsentligt; maskinen kan som regel køre videre, mens årsagen undersøges. En TRIP markerer det niveau, over hvilket fortsat drift kan beskadige maskinen; når det overskrides, bør vibrationerne straks reduceres, eller maskinen stoppes. Grænserne kan være forskellige for de enkelte målepositioner og retninger.
Indstilling af ALARM
Indstil ALARM i forhold til basisværdien ved stationær drift for den pågældende maskine i den pågældende position og retning: basisværdien plus 25 % af den øvre grænse for zone B. ALARM bør normalt ikke ligge over 125 % af denne grænse, og ved en lav basisværdi kan den ligge under zone C. For en ny maskine uden basisværdi tages udgangspunkt i erfaringer med lignende maskiner eller i de aftalte acceptværdier; indstillingen justeres, når en stabil basisværdi kendes, og igen, hver gang basisværdien ændrer sig, f.eks. efter et hovedeftersyn.
Indstilling af TRIP
TRIP-grænser afhænger af maskinens mekaniske integritet og konstruktion, så de er normalt de samme for maskiner med lignende konstruktion og er ikke knyttet til basisværdien. Standarden angiver ingen faste TRIP-værdier. TRIP ligger normalt i zone C eller D og bør ikke være højere end 125 % af den øvre grænse for zone C.
Øvre grænser for indstillinger, mm/s RMS
Afledt af hastighedsgrænserne: 25 % og 125 % af B/C, 125 % af C/D
| Maskingruppe | Væsentlig ændring | ALARM, maks. | TRIP, maks. |
|---|---|---|---|
| Gruppe 1 — stiv | 1.125 | 5.625 | 8.875 |
| Gruppe 2 — stiv ★ | 0.700 | 3.500 | 5.625 |
| Gruppe 1 — fleksibel | 1.775 | 8.875 | 13.750 |
| Gruppe 2 — fleksibel | 1.125 | 5.625 | 8.875 |
Eksempel: En maskine i gruppe 2 på stiv understøtning med en basisværdi på 1.2 mm/s får en ALARM på 1.2 + 0.7 = 1.9 mm/s, et godt stykke under loftet på 3.5 mm/s, og en TRIP på højst 5.625 mm/s.
Fastlæggelse af referenceværdien: basisværdi for vibrationer
Sammenhæng med andre standarder
ISO 10816-3 bygger på ISO 10816-1 for de generelle retningslinjer, på ISO 2954 for kravene til instrumenter til måling af vibrationsstyrke og på ISO 496 for akselhøjder. Maskiner, der er undtaget her, er omfattet af andre dele af serien: ISO 10816-2 (store dampturbiner og generatorer i landbaserede kraftværker), ISO 10816-4 (gasturbinesæt), ISO 10816-5 (vandkraft- og pumpeanlæg), ISO 10816-6 (stempelmaskiner) og ISO 10816-7 (rotodynamiske pumper).
Kriterierne for lejehuse kan suppleres med akselvibrationer målt efter ISO 7919-3. Der findes ingen enkel omregning mellem lejehus- og akselvibrationer, så begge skal måles uafhængigt af hinanden; hvis de to sæt kriterier fører til forskellige vurderinger, gælder det mest restriktive. ISO har siden trukket udgaven fra 2009 tilbage, og den reviderede udgave er ISO 20816-3:2022.
Relaterede sider: ISO 7919-1 · ISO 20816-3
Ofte stillede spørgsmål
En elektrisk maskine med en akselhøjde på mindst 160 mm, men under 315 mm, hører til gruppe 2. På stiv understøtning er grænserne A/B, B/C og C/D 1.4, 2.8 og 4.5 mm/s RMS (22, 45 og 71 µm); på fleksibel understøtning er de 2.3, 4.5 og 7.1 mm/s (37, 71 og 113 µm).
Sondringen er dynamisk og foretages separat for hver måleretning. Understøtningen er stiv, når den laveste egenfrekvens for maskine og understøtning tilsammen ligger mindst 25 % over den primære excitationsfrekvens, og fleksibel i alle andre tilfælde. Fundamentets materiale eller tilstedeværelsen af vibrationsisolatorer afgør det ikke i sig selv.
ISO angiver ISO 10816-3:2009 som tilbagetrukket; den reviderede udgave er ISO 20816-3:2022. Denne side beskriver udgaven fra 2009.
Nej. ISO 10816-3 omfatter maskinsæt over 15 kW, så mindre maskiner falder uden for standardens anvendelsesområde. For dem må man støtte sig til producentens grænseværdier eller andre relevante kriterier og følge ændringer i forhold til en basisværdi, der er registreret efter installationen.
Nej. Med udgaven fra 2009 blev pumper taget ud af anvendelsesområdet. Rotodynamiske pumper, herunder udførelser med integreret motor, behandles i ISO 10816-7, mens stempelpumper og neddykkede motorpumper er undtaget.
Sæt ALARM til basisværdien ved stationær drift plus 25 % af den øvre grænse for zone B, normalt ikke højere end 125 % af denne grænse. TRIP afhænger af maskinens konstruktion, ligger normalt i zone C eller D og bør højst være 125 % af den øvre grænse for zone C.
Ikke rutinemæssigt. Vurderingen bygger på to radiale retninger pr. leje. Aksiale måleværdier bruges hovedsageligt ved periodiske målerunder og til diagnostik, og zonegrænserne gælder kun for dem på aksiallejer.
Officiel ISO-standard
Katalogopslag for det dokument, der beskrives på denne side: ISO 10816-3:2009 på iso.org
Denne side er et uafhængigt resumé, skrevet med vores egne ord til undervisningsbrug. Den gengiver ikke standardens tekst; brug det officielle dokument til de normative krav.
← Tilbage til ordlistens hovedoversigt
